TVFs senior- og juniorhold løste begge ved divisionsturneringen sidste runde i Horsens, billet til årets DM finaler for hold den 8. december i København, hvor turneringens 4 bedste hold i hhv senior og juniorrækken kæmper om årets danske hold mesterskab. Holdmesterskabet adskiller sig fra individuelle mesterskaber ved, at både kvinder og mænd kan deltage på samme hold, da der konkurreres på kropsvægtspoints som udregnes efter en særlig tabel kaldet ”Wilkes formula” hvor atletens kropsvægt og de løftede kilo danner en points score.

TVFs 2 hold i Horsens bestod af, Marcus Boesen (som er juniorløfter), Thomas Zoega og Patryk Bolek som udgjorde seniorholdet,  mens juniorholdet denne gang var et rent pigehold med Julie Myrup, Mathilde Møller Pedersen og Alberte Landbo.

Seniorholdet scorede 443.694 point som var næsthøjeste score i årets turnering , og med en samlet score på 1209,377 slutter holdet på 3. pladsen i divisionen, og er kvaificeret til finalen hvor de skal møde København SKs 1., 2. og 3. hold. En ret speciel og imponerende præstation, at Københavns styrkeløft klub, af divisionens 20 hold sikrer sig 3 af de 4 finalepladser. I juniorrækken scorede TVF pigerne 288.683 points og med en samlet score på 918.460 sluttede holdet på 2. pladsen, og skal i finalen møde København SK, Haderslev og Roskilde AK.

Hvilke hold TVF stiller med til finalen den 8. december i København, er ikke afgjort, da der kan sættes hold fra gang til gang, og det derfor i teorien kan betyde at de hold som "spillede klubben i finalen" ikke er de samme som stiller op i netop finalen, hvor det drejer sig om at sammensætte de hold der scorer flest mulige points i hver enkelt disciplin.

Billede: TVFs 2 hold der sikrede finalepladserne ved hold DM. Fra venstre: Steffen Andersen (TVFs dommer) Patryk Bolek, Mathilde Møller Pedersen, Alberte Landbo, Thomas Zoega, Julie Myrup og Marcus Boesen