IMG 8806

Kun én uge før DM i klassisk bænkpres stod den som en form for "opvarmning" på JM i både klassisk styrkeløft (trekamp) og bænkpres. TVF var, trods begrænset i antal, repræsenteret i begge kategorier.

Lørdag leverede Frederick Christensen en flot indsats med sin bedste total i år, da han i -93 kg klassen klarede 190 kg i squat, 137,5 kg i bænkpres og 222,5 kg i dødløft. Totalt blev det til 550 kg og en placering som nr. 5 i den 11 mand store klasse.

Søndag var det bænkpressernes dag, hvor Thomas Zoega skulle forsøge at genvinde JM titlen fra 2018 i klassen + 120 kg. Thomas som har et PR i disciplinen på 177,5 kg har haft en god optræning til efteråret og der var lagt op til en spændende kamp mellem thyboen og Trold Hoffmann fra Aalborg.

Det blev Ålborgenseren der denne gang trak det længste strå. Ikke så meget på grund af overlegen styrke som på snu taktiske valg af forsøg. For mens Zoega konservativt nøjedes med 170 kg i sit 2. forsøg, klarede Hofmann 175. Og da de begge gik på 182,5 kg i 3. forsøg - vandt Hofmann på 175 kg.

Ærgerligt fordi Zoega var meget tæt på at klare 182,5 kg, og med et lidt visere valg af forsøg ville have kunnet sikret sig guldet. Men den sag kan Zoega, og hans polske coach på dagen, tage en snak om ved lejlighed, og afklare hvem der skal betale dummebøden

  


15
sep 2024

Jacob Heise - Nordisk Mester 2024

01
sep 2024

Holdplan Efterår 2024, gældende 2/9-31/12

Holdplan gældende 2/8 - 31/12-2024
01
jul 2024

Sommerferie 2024

Sommerferie 2024