Stærk EM generalprøve for Thisted VF´s styrkeløftere.

De danske mesterskaber i styrkeløft i Tårnby var sidste test for Thisted VF´s tre landsholdsløftere, Casper Futtrup og Patryk Bolek i den åbne klasse og juniorløfteren Benjamin Falgren Andersen som er en del af de danske landshold som om mindre end to måneder, 2. – 7. maj stiller op ved EM i equipped styrkeløft (EEPC 2023) på de tre Thyboers hjemmebane i Thyhallerne. Med sig på turen til Amager havde de følgeskab af Stephan Vorup der stillede op i Master 2 klassen. Og med det forestående EM for øje, var det aldeles lovende resultater de fire thyboer leverede.

Casper ”Futte” Futtrup i -120 kg klassen leverede på mesterskabernes første dag en solid og stilsikker serie på 365 kg i squat, 257,5 kg i bænkpres og 292,5 kg i dødløft, totalt 915 kg, hvilket sikrede ham en sikker DM titel foran Kasper Martinussen fra Pure PP, Kolding og Jonas Bjerre fra SPH Aalborg. Herefter kunne Futtrup efter sejrsceremonien i sikker forvisning om, at EM formen er på rette kurs, skifte sin svedige trikot og t-shirt ud med jakkesæt og slips for, at agere dommer under den resterende del af DM.

Patryk Bolek havde i -105 kg klassen fået voldsom konkurrence i form af Danmarks p.t. bedste internationale navn, verdensrekordholderen i squat Nicki Lentz fra Aalborg som til DM havde skiftet vægtklasse. Men den overvældende modstand lod Bolek sig ikke umiddelbart mærke af. For med 340 kg i squat og 245 kg i bænkpres satte han ny personlig rekord i de to første discipliner og gik fyldt med selvtillid ind til dødløft, Bolek´s paradedisciplin hvor han selv er indehaver af den danske rekord med 333 kg. Og Bolek åbne sikkert på 300 kg, hvorefter han gik på 315 kg som ville give ham en total på 900 kg. Men af uforklarlige årsager kiksede han både andet og tredje forsøg på vægten og sluttede derfor på en total på 885 kg som trods skuffelsen over de kiksede forsøg var en ny PR med hele 12 kg. Det rakte dog ”kun” til en sølvmedalje efter Nicki Lentz, hvilket i øvrigt var den samme rækkefølge da pokalerne for mesterskabets bedste seniorløftere udregnet på IPF (kropsvægts) points skulle uddeles. Lentz et og Bolek to, med Casper Futtrup på 4. pladsen.

Herefter var det blevet junior- og masters løfternes tur til at kæmpe om DM titler og medaljer. Og fra Thisted VF stillede junioren Benjamin Falgrenn Andersen op i -93 kg klassen da han mangler at smide nogle kg for at være i -83 kg som han stiller op i ved EM på hjemmebane. Derfor havde Falgren også på forhånd valgt kun at satse i bænkpres og nøjes med en dag på kontoret i squat og dødløft, hvilket ville være tilstrækkeligt til, at sikre sig DM guld. Benjamins serie blev derfor 190 kg i squat, 200 kg i bænkpres (ny PR) og 212,5 kg i dødløft, totalt 590 kg.

Sidste TVF´er på podiet var Masters 2 løfteren Stephan Vorup som kom til DM med det klare mål, at sætte danske rekorder. Og det mål blev til fulde indfriet af Vorup som løftede i – 120 kg klassen. Og meget belejliget var thyoben i direkte duel mod Tårnbys Jens Jepsen som var indehaver af de rekorder Vourp havde udset sig. I første disciplin squat massakrerede Vorup den danske rekord da han klarede 300 kg. I bænkpres klarede han 207,5 kg som dog er et stykke fra rekorden, men i dødløft slog Vorup til igen og med et løft på 260,5 kg forbedrede han rekorden med et halvt kg og dermed var totalen på 768 kg og ensbetydende med en ny dansk rekord. Vorups præstation taler vist for sig selv 3 af 4 mulige rekorder og endnu et dansk mesterskab.

  

  

 

 

 


01
jul 2024

Sommerferie 2024

Sommerferie 2024
30
jun 2024

SOMMERHOLDPLAN 2024

SOMMERHOLDPLAN
23
feb 2024

Referat af generalforsamlingen 2024

Referat af generalforsamlingen 2024