For tredje weekend i træk var styrkeløfterne fra TVF i aktion. Hvor det for to uger siden var de jyske mesterskaber i trekamp, og ugen efter de nordiske mesterskaber, hvor Benjamin Falgreen Andersen og Marcus Boesen deltog med det danske landshold- og vandt, var det i denne weekend så blevet tid til årets danske mesterskaber i disciplinen klassisk bænkpres som blev afviklet i Aalborg, hvor Sportshøjskolen var værter, og deres nybyggede hal dannede en god rummelig ramme om mesterskaberne.
Thisted Vægttrænings Forening stillede til start i Aalborg med et stort hold bestående af både piger og drenge fordelt i alderskategorierne fra sub-junior (de yngste) til Masters (de ældste).
Og dagens høst af medaljer og titler viste sig så sandelig at være hele turen til Aalborg værd, da thyboerne sidst på dagen igen kunne drage mod vest, med bagagen fyldt af medaljer og pokaler.
De individuelle resultater for TVFerne blev 4 guld, 3 sølv og 1 bronze samt en 4. plads:
Danske mestre:
Sub-Junior piger:
Smilla Lyhne, DM guld i -84 kg klassen med et løft på 67,5 kg
Sub-Junior drenge:
Benjamin Falgreen Andersen, DM guld i -93 kg klassen med et løft på 112,5 kg
Junior piger:
Mathilde Møller Pedersen, DM guld i -84 kg klassen med et løft på 57,5 kg
Senior herrer (Open):
Kristinn Arnason, DM guld i -74 kg klassen med et løft på 125 kg
DM Sølv:
Junior piger:
Julie Myrup Nielsen, DM sølv i -63 kg klassen med et løft på 45 kg
Junior herrer:
Andreas Bidstrup Hovmark, DM sølv i -105 kg klassen med et løft på 125 kg
Masters I herrer:
Dan Kristensen, DM sølv i -74 kg klassen med et løft på 132,5 kg
DM Bronze:
Senior herrer(Open):
Leon Sivert Simonsen, DM bronze i -93 kg klassen
Tobias Toft Kokholm blev desuden nr. 4 i klassen
Pokaler:
Men det var ikke kun medaljer TVFerne kunne bringe hjem fra togtet til Aalborg. For sub-juniorerne og juniorerne fra TVF endte nemlig øverst på podiet som mesterskabernes bedste klub i alderskategorien, mens TVFs herrer opnåede en 3. plads i senior herrernes holdkonkurrence.
Der var også uddeling af pokaler for årets bedste løfter i de forskellige kategorier i disciplinen klassisk bænkpres (denne kåring foretages altid ved DM og gældende for det forgående kalenderår, 2017). Her snuppede TVF pokalen i to af kategorierne, da Marcus Boesen blev hædret som den bedste sub-junior og Matti Christensen som bedste junior