TVf havde 2 hold med vd årets første runde i den landsdækkende divisionsturnering i styrkeløft, som er en turnering hvor kvinder og mænd kan deltage på samme hold, da det ikke er kg, men kropsvægtpoints der konkurreres på.

I juniorrækken stillede TVF med et rent pigehold, hvor Mathilde Møller Pedersen stillede op i disciplinen squat hvor det blev til PR med 102,5 kg. Linette Willumsen løftede i bænkpres og her blev det også til PR med 45 kg, mens Nancy Fadel klarede 110 kg i dødløft som var en tangering. Efter 1. runde er TVFs juniorer på 3. pladsen i juniordivisionen, efter en pointscore på 263.608

Seniorholdet bestod af Kristin Arnasson i squat, hvor det blev til 150 kg. Tobias Kokholm klarede 140 kg i bænkpres, mens Patryk Bolek sluttede af med 270 kg i dødløft. TVFs seniorhold indtager efter 1. runde 6. pladsen for 370,121 points.