De fantastiske 4

 

I weekenden oprandt det øjeblik styrkeløfterne har ventet på med længsel, da det første trekamps stævne i mere end et år blev afviklet i Horsens. Og at det så drejede sig om DM i trekamp gjorde bestemt ikke fornøjelsen mindre. At Styrkeløft ikke nyder samme lukrative (og for alle som ikke lige interesserer sig for denne aktivitet, uforståelige) særhensyn som fodbold, af årsager som kun guder og politikere kender, betød at mesterskabet var underlagt en række Covid-19 relaterede restriktioner som blev håndhævet nidkært uden det dog kunne spolere atleter og øvrige tilstedeværendes humør og glæde ved, at være tilbage i sporten igen.

Fra venstre: Coach Kristinn, Benjamin, Jacob og Dan

Men med mindre en 8 ugers forberedelse siden genåbningen d. 6. maj var det ikke alle potentielle kandidater der var klar til et DM. Mange har nemlig været helt uden mulighed for, at vedligeholde træningen under lockdown, og dertil er TVFs danske mester Casper Futtrup knæskadet og skal i nærmeste fremtid gennemgå en mindre operation, så han forhåbentlig kan nå, at blive klar til VM i November, hvortil han er kvalificeret.

 

Thisted VF stillede dog til start med fire atleter . De fire var, subjunioren Jacob Heise som fik DM debut i -74 kg klassen. Den regerende danske juniormester, Benjamin Falgreen Andersen i -83 kg klassen. Den regerende danske seniormester i -83 kg klassen Patryk Bolek som havde taget et gigahop i vægtklasser og rykket op i -105 kg klassen. Retfærdigvis skal det dog siges, at Patryk normalt vejer omkring 90 kg udenfor konkurrence og ved DM vejede let ind i klassen som klart letteste mand på 97 kg. Sidste mand var masters 2 løfteren Dan Kristensen som skulle forsøge, at vinde DM titlen i den fjerde alderskategori efter at han siden 1987 har vundet en række DM titler i kategorierne junior, senior og masters 1 (+40 år) kategorierne.

På mesterskabernes første dag Lørdag var det seniorerne der som de første skulle dyste om medaljerne. Og her var Patryk Bolek den eneste TVF´er i aktion, udover TVF- og DSF formand Klaus Brostrøm som var stævneleder og Juryformand.

Bolek som om en måned løfter ved EM i Tjekkiet var på forhånd pålagt, ikke at løfte sig ud. Og det gjorde Bolek så sandelig heller ikke, men han leverede alligevel en sikker total på 792,5 kg, fordelt på 305 kg i squat, 202,5 kg i bænkpres og 285 kg i dødløft og sikrede sig endnu en DM titel med et komfortabelt margen på 12,5 kg til sølvvinderen Kasper Martinussen fra Pure PP, Kolding. Bolek blev desuden tredje bedste seniorløfter på points, efter landsholdskollegaerne Nicki Lenz og Mickel Flensborg.

Patryk i midten, flankeret af Kristinn til venstre og Futte

Søndag var det så de øvrige TVF´eres tur til at kæmpe om medaljer. Og her leverede unge Jacob Heise i - 74 kg klassen (kropsvægt 70 kg) en intet mindre end imponerende præstation i sin DM debut.

9 godkendte løft af 9 mulige og med klart overskud blev det til, fordelt på 170 kg i squat, 110 kg i bænkpres og 210 kg i dødløft, totalt 490 kg lød den unge mand fra Nykøbing Mors, og en suveræn sejr med hele 45 kg ned til sølvvinderen, Rødby MCs Magnus Hedegaard, som løftede 445 kg.

Og ikke nok med, at Jacob vandt DM guld i sin debut, han vandt også pokalen som bedste Subjunior på points og banker kraftigt på døren til Dansk Styrkeløft Forbunds ungdomslandshold.
Den unge Heise stiftede også bekendtskab med Anti Doping Danmarks kontrollanter da han umiddelbart efter sidste løft i konkurrencen blev passet op af ADDs officials og udtaget til dopingkontrol. Det betød desværre, at hjemturen blev forsinket en del, før den unge dehydrede mand havde leveret en urinprøve med en Ph værdi som fandt nåde for kontrollanternes strenge krav.

 

Juniorløfteren Benjamin Falgreen Andersen der som Patryk Bolek, i august deltager ved EM i Tjekkiet skulle ligeledes undgå, at løfte sig helt ud og spare på kræfterne til EM. Alligevel formåede Benjamin, at sætte ny PR i -83 kg klassen med en total på 657,5 kg fordelt på 250 kg i squat, 177,5 kg i bænkpres og 230 kg i dødløft, uden at løfte sig helt ud. Benjamin vandt dermed sin andet junior DM titel af to mulige foran SPH Aalborgs Bertram Vorm.

Thyboen snuppede også pokalen som bedste juniorløfter på points med snævert margen, 76,08 points foran AK Jydens Martin Thomsen som opnåede 75,45 points.

Som et lille kuriosum fik Benjamin også overrakt pokalen som årets bedste subjunior tilbage i 2019. En pokal som oprindeligt skulle have været overrakt ved det Corona aflyste DM klassisk 2020.

 

Dagens og mesterskabets sidste TVF´er var veteranen den 52 årige masters 2 Dan ”The M.A.N.” Kristensen som kom til DM med det formål, at vinde DM titlen i sin fjerde alderskategori. Og missionen lykkedes til fulde, da Kristensen løftede 140 kg i squat, 140 kg i bænkpres og 185 kg totalt. En total på 465 kg som sikrede thyboen en sikker DM titel foran København SK´s Peter Hansen med 432,5 kg.

Og nok var det de fire stærke gutter der løftede guldet og titlerne hjem. Men klubkammeraterne Kristinn (Arnasson)og Casper (Futtrup) som agerede trænere har også en pæn andel i successen. For uden vandbærere bliver der ingen stjerner :-)  

 

Det samlede udbytte for TVF´s 4 DM deltagere blev dermed 4 x guld, 2 x bedste løfter pokaler og en ditto for en tredjeplads.

 


15
sep 2024

Jacob Heise - Nordisk Mester 2024

01
sep 2024

Holdplan Efterår 2024, gældende 2/9-31/12

Holdplan gældende 2/8 - 31/12-2024
01
jul 2024

Sommerferie 2024

Sommerferie 2024