En Ninja fylder rundt.
Ganske vist er Bo Christensen klubbens helt egen Ninja. Men han undgår ikke - som Ninjaer har for vane - at blive set når han den 21. april, bliver den næste klublegende der runder 50 år.
Vi er som forening stolte af den lange række af "klublegender" som loyalt gennem størsteparten af deres liv, har brugt et utal af timer i klubben. Og klublegende, kan vel, i dette tilfælde, næppe betegnes som en overdrivelse når der tales om en mand som i mere end 30 år har været en aktiv del af foreningen.
Bo´s karriere i Studie 7 begyndte helt tilbage i 80'erne, hvor han som en meget ung og meget tynd ung mand tog de første trin op ad trapperne på Munkevej 7. Og hurtigt involverede han sig aktivt i klublivet og trak en anden senere legende med sig op i jernhulen. Denne mand var Leif, Bo's far (deraf navnet Bo Leifssøn).
Snart steg Bo i graderne og blev ophøjet til en af "The finest few" - klubbens frivillige instruktører og trænere. Og foruden vægttræningen kastede Bo, i en periode hvor han studerede i Aalborg, sig over en ny aktivitet, Aikido. Denne østens mystiske kampsport, hvor alt foregår som i slowmotion, men er særdeles effektivt (Se bare skuespilleren Steven Segall), fangede hurtigt Bo's interesse.
Den store og lidenskabelige interesse for Aikido gjorde, at han fik mod på, at starte denne sport op i Thy, hvor den var hidtil ukendt. Og som tænkt så gjort. Klubben, som jo har en tradition for, at prøve nye aktiviteter af, uanset hvor fremmedartede de end måtte synes, fik en Aikidoafdeling, som Sensei Bo stadig styrer med hård hånd, og formentlig agter at gøre mange år endnu.
Foruden rollen som Aikido træner, og vagthavende instruktør, er Bo også bestyrelsesmedlem i klubben. I"sin fritid", når klubben tillader det, arbejder han som faglærer/underviser på EUC Nordvest, så både han, fru Anne og de to knægte kan få soya på risene derhjemme i huset på Solbakkevej- og måske et enkelt lille glas "sake" til kaffen.
Vi ønsker fra klubben, tillykke med de 50 år den 21. april, og et stort "arigatoo gozaimasu Sensei Bo" for indsatsen gennem årene