Tilbage Thisteds Styrkeløftere dominerede DM Klassisk i Albertslund

Thisteds Styrkeløftere dominerede DM Klassisk i Albertslund

De danske mesterskaber i klassisk styrkeløft i weekenden blev afviklet i Albertslund, blev en kæmpetriumf for styrkeløfterne fra  Thisted Vægttrænings Forening. Lørdag startede mesterskaberne med ungdomsrækken (Subjuniorer) som de første. Og her vandt Jesper M. Pedersen sølvmedalje i trekamp med en total på 227,5 kg i 59 kg klassen. Dertil vandt Jesper disciplinsølv i squat med 82,5 kg, sølv i bænkpres med 55 kg og endelig sølv i dødløft med 90 kg. Alle resultater var personlige rekorder.

I 74 kg klassen fulgte Esben Nysted op med en bronzemedalje i trekamp med 357.5 kg samt disciplinbronze i squat med 120 kg, bronze i bænkpres med 85 kg og bronze i dødløft med 152,5 kg. Alle Esbens resultater var ligeledes personlige rekorder.

 I 93 kg klassen var det DM debuttanten  Filip O. Andersen som satte PR over hele linjen og vandt bronze i trekamp med 290 kg. Dertil blev det til bronze i squat med 97,5 kg, bronze i bænkpres med 67,5 kg og bronze i dødløft med 125 kg.

De flotte individuelle præstationer gav TVFs subjuniorer yderligere gevinst da de vandt pokalen som DMs bedste klub hos subjuniorerne.

 

I juniorrækken stillede TVF med et superhold. Og Julie Fisker ”åbnede ballet” med en fantastisk flot serie af danske rekorder. Julie omskrev simpelthen rekordlisten i juniordamernes 52 kg klasse, da hun med danske rekorder på 100,5 kg i squat, 58.5 kg i bænkpres og 118 kg i dødløft satte ny dansk totalrekord på 277 kg. Det er selvfølgelig unødvendigt at nævne at Julie med rekordserien vandt disciplinguld i alle discipliner.

Kathrine Dahl i 63 kg klassen fulgte flot op på Julies resultater da hun med 267.5 kg totalt, fordelt på  90 kg i squat, 55kg i bænkpres og 122,5 kg i dødløft vandt bronze i trekamp, disciplinbronze i squat, sølv i bænkpres og sølv i dødløft, hvor det kun var en højere kropsvægt end Mille Rasmussen fra Roskilde som skilte hende fra guldet. I dødløft og totalt var der tale om personlige rekorder for Kathrine.

 

Juniorherrerne ville ikke lade pigerne noget tilbage. Og landsholdsløfteren Matti Christensen viste vejen. Matti som om tre uger deltager ved VM i bænkpres i sin ”normale” vægtklasse, 66 kg,  stillede ved DM op i 74 kg klassen for at sætte danske rekorder i både junior og seniorkategorierne. På forhånd var det besluttet at han kun løftede to forsøg i hver disciplin for ikke at belaste sig unødigt så tæt på VM. Men Matti behøvede heller ikke mere for at sætte sit tydelige præg på rekordlisterne. En total på 580 kg var ny dansk junior og senior rekord med et margen på ikke mindre end 112,5 kg ned til nr. 2 i klassen Mads Steffensen fra Videbæk. I squat blev det 202,5 kg og dansk rekord. I bænkpres 170 kg og dansk rekord og i dødløft 207,5 kg. Matti vandt ligeledes suverænt guld i alle tre discipliner  pokalen som bedste junior på points.

 

I samme klasse blev DM debuttanten Patrick Poulsen nr. 5 med en total på 310 kg fordelt på 100 kg i squat, 80 kg i bænkpres og 130 kg i dødløft. Alle resultater var personlige rekorder for Patrick.

I den stærkt besatte 83 kg klasse stillede endnu en landsholdsløfter op. Patryk Bolek som er på vej tilbage efter en alvorlig hofteskade leverede en flot indsats med 160 kg i squat, 125 kg i bænkpres og 242,5 kg i dødløft. En total på 527,5 kg placerede Patryk på en 5. plads og sikrede ham disciplinsølv i dødløft.

Bernodus Snorrason var rykket op i 93 kg klassen, hvor han tydeligvis føler sig godt tilpas, uden at skulle på diæt op til stævner. Men fuldt hus fik han alle sine 9 løft godkendt 3-0 og satte en række flotte personlige rekorder over hele linjen. 180 kg i squat, 112,5 kg i bænkpres og 230 kg i dødløft opnåede Bernodus. Præstationen sikrede ham disciplinbronze i dødløft.

De stærke juniorpiger og drenge fra Thisted vandt, som subjuniorerne tidligere havde gjort, suverænt pokalen som DMs bedste juniorklub.

 

Søndag skulle seniorerne så forsøge det næsten umulige, at leve op til de unges præstationer fra lørdagen. Og første mand i ilden var veteranen, den tidligere nordiske mester og regerende danske mester, Stephan Vorup i +120 kg klassen. Og han var fra start indstillet på, at vise de unge, at han stadig kan være med. I squat satte Vorup ny dansk rekord med 270,5 kg som han fulgte op med 175 kg i bænkpres og 267,5 kg i dødløft. Dermed opnåede Vorup med totalen 713 kg, både det danske mesterskab i trekamp samt et andet af sine mål, den danske totalrekord i masters 1 (40-49 år) . En rekord som sagtens kunne være blevet til mere, hvis Vorup ikke havde valgt at springe fra 267,5 kg i sit 2. forsøg i dødløft og helt op på 303 kg for at slå den danske seniorrekord i den disciplin. Det blev også til disciplinguld i squat og dødløft, samt sølv i bænkpres, hvor han blev slået af den tidligere TVFer Niels Stærkjær som satte uofficiel masters 2 verdensrekord med 202,5 kg.

 

I 93 kg klassen var Tobias Kokholm tilbage efter en pause på mere end et år, hvor han bl.a. er gået fra 110 kg kropsvægt til kun 90. Og derfor var Tobias en ubekendt faktor for de 15 konkurrenter i klassen. Klassen var delt i 2 grupper, hvor den halvdel af atleterne med den højeste anmeldte total startede i gruppe 1som normalt kæmper om medaljerne,  og de resterende i gruppe 2. Men her havde man gjort regning uden vært, for Tobias leverede en fantastisk indsats og kom fra gruppe 2 og erobrede bronzemedaljen i trekampen med 592,5 kg samt bronze i disciplinen bænkpres og sølv i dødløft. Tobias klarede 200 i squat, 142,5 kg i bænkpres og 250 kg i dødløft.

 

I 120 kg klassen havde TVF DM Debuttanterne Steen Thorsø og Thomas Thomsen. Steen Thorsøe klarede PR i squat med 160 kg. Men herefter greb nervøsiteten ham og i bænkpres overhørte han dommernes signaler, og endte uden at få registreret et resultat i totalen som kræver et godkendt løft i hver disciplin. Han kom dog flot tilbage i dødløft, hvor det blev til PR på 165 kg. Men med det manglende bænkpres resultat fik Steen altså ikke registreret en total.

Thomas Thomsen var i forrygende form og satte massive personlige rekorder i alle discipliner og dermed også totalt. I squat blev det til 210 kg. I bænkpres 162,5 kg og en overraskende disciplinguldmedalje som blev fulgt op med en disciplinbronzemedalje i dødløft med et løft på 240 kg.

Eneste TVF dame i seniorrækken var Lise Madsen, som efterhånden har rundet de 63 år, men stadig kan tage kampen op mod piger som kunne være hendes børnebørn. Lise som løftede i 63 kg klassen opnåede en total på 257,5 kg fordelt på 77,5 kg i squat, 45 kg i bænkpres og 130 kg i dødløft. Et resultat som rakte til en bronzemedalje i trekamp, disciplinbronze i squat og bænkpres samt sølv i dødløft.

Seniorerne fra TVF lykkedes ikke helt med at følge op på de unges sejre i holdkampen. Men det blev alligevel til en flot 2. plads i konkurrencen om bedste DM klub.

 

Tilbage

Seneste nyheder

  • Farvel Leif - En gammel ven og kammerat har forladt os

    Den 14. juni 2018, sov vores gamle ven og klubkammerat, Leif Christensen, stille ind efter lang tids sygdom, omgivet af sine kære.

    Leif var i næsten 30 år en skattet, værdsat og markant skikkelse i T…
    Læs mere
  • Lukket lørdag d. 16. juni

    Studie 7 er som udgangspunkts åben hele året - 365 dage. Men lørdag d. 16. Juni holder vi undtagelsesvis lukket for at få foretaget nogle tiltrængte opfriskninger af lokalerne. 
    Men søndag d. 17. juni …

    Læs mere
  • Ligaturneringen i styrkeløft 2. runde

    2. runde af ligaturneringen i styrkeløft blev i weekenden afviklet i Horsens, på en af årets varmeste dage, og TVF deltog med både et senior og junior klassisk hold.

    Seniorholdet bestod af Thomas…

    Læs mere
  • Sommerholdplan

    Gældende uge 23-35

    Se hele holdplanen ved at klikke på "Holdplan" i menuen i skærmens venstre side.

     

    Læs mere
  • TVF afholder DM i Klassisk styrkeløft d. 6-8 april 2018

    Kun et år efter at vi afholdt det hidtil største internationale mesterskab, nogensinde i Thy, ECPC 2017, er det igen blevet tid til, at afholde et stævne. Denne gang er det ikke i samme størrelsesorde…

    Læs mere
Se alle nyheder