Tilbage Matti rykker en vægtklasse op til VM Klassisk

Matti rykker en vægtklasse op til VM Klassisk

Matti rykker en vægtklasse op til VM Klassisk i USA

Thisted Vægttræningsforenings Matti Christensen er nomineret top 4 i juniorernes 66 kg klasse ved VM i klassisk styrkeløft i USA om 4 uger. Og chancerne for en topplacering var på forhånd store, da de 4 første på nomineringslisten ligger indenfor 8 kg, hvilket i realiteten betyder, at det sandsynligvis vil blive marginaler som afgør den indbyrdes placering mellem de 4.

Men Matti, som for kun godt to år siden løftede, og blev verdensmester i bænkpres for subjuniorer i 59 kg klassen, har haft stadigt sværere ved at klare vægtgrænsen til 66 kg klassen, efterhånden som han tillægger sig muskelmasse og hans kropsudvikling går fra en teenager til en fuldvoksen mand. Og så sent som til EM i Estland for nylig, hvor han vandt sølv, var det lige ved at glippe. Derfor har han længe syslet med tanken om, at rykke op i 74 kg klassen, da hans ”of season” vægt er oppe i nærheden af 72 kg. Og nu har han haft en samtale med den ansvarlige for juniorlandsholdet om muligheden for, at skifte vægtklasse. Noget som han ikke bare lige kan gøre af egen drift, da det er i 66 kg klassen han er VM udtaget. Men heldigvis er både den landsholds ansvarlige og eliteudvalget enige i, at det er bedst at rykke en vægtklasse op, fremfor at risikere ikke at kunne klare vægtgrænsen i USA.

Det betyder så, at Matti fra at være medaljefavorit i 66 kg klassen, nu er outsider i 74 kg klassen, hvor han er nomineret som nr. 11 af 25 atleter, og et stykke fra medaljerne. Men der er ingen tvivl om, at Matti vil få udbytte af ikke at skulle pine sig ned i vægt. Så han vil sandsynligvis, på den konto alene, løfte flere kg, end han ville gøre i 66 kg klassen. Og selvom han måske ikke her i sin internationale debut i 74 kg klassen kan tale med om medaljerne i trekamp, er det ikke usandsynligt, at han vil kunne erobre disciplinmedaljer i squat og bænkpres, hvis alt går op i en højere enhed. Og da Matti har endnu 2 1/2 år tilbage som junior er det ikke usandsynligt, at han også kommer til at kæmpe om trekamps medaljer i 74 klassen, før han i 2019 rykker op som senior.

VM afvikles i Killeen, Texas, USA i dagene 19. – 26- juni.
Matti løfter, hvis tidsplanen holder, torsdag d. 23. juni kl 9.00 (lokal tid), hvilket desværre er allerede kl. 3.00 dansk tid. I kan følge med på livestream på linket http://goodlift.info/live.php

Hvis der kommer ændringer i tidsplanen vil det blive meddelt her på siden.

På billedet over artiklen ses Matti i sin internationale debut ved EM Subjunior/Junior 2012, hvor han vandt disciplinguld i bænkpres.

Tilbage

Seneste nyheder

  • TVF vinder DM finalen for hold

    Billedet herover: TVFs danske holdmestre 2018. Fra venstre Patryk Bolek, Matti Christensen og Marcus Boesen

    2018 har for Thisted Vægttrænings Forenings styrkeløftere været et år med en lang række af …

    Læs mere
  • Jule Diplomstævne

    I dag afholdt styrkeløfterne diplomstævne hvor alle var velkomne, også - måske endda især- klubbens øvrige medlemmer. Stævnet var med tillempede regler (som vi jo desværre også i ny og næ har oplevet …

    Læs mere
  • TVF divisionshold klar til DM finalen

    TVFs senior- og juniorhold løste begge ved divisionsturneringen sidste runde i Horsens, billet til årets DM finaler for hold den 8. december i København, hvor turneringens 4 bedste hold i hhv senior o…

    Læs mere
  • Maraton Cykling d. 27/10-2018

    Igen en gang var der lørdag d. 27/10 inviteret til 3 timers maraton cykling i Studie 7. Denne gang var værterne Christa, Heidi og Lise som på skift udfordrede deltagerens formåen og ikke mindst musiks…

    Læs mere
  • Europamester med verdensklasse

    Matti Christensen, TVFs regerende junior verdensmester i klassisk bænkpres og junior europamester i klassisk 3 kamp har har ved EM i bænkpres i Hamm, Luxembourg,  leveret sin i forvejen flotte karrier…

    Læs mere
Se alle nyheder