Tilbage Jyske Mesterskaber i styrkeløft

Jyske Mesterskaber i styrkeløft

De jysk/fynske mesterskaber i styrkeløft blev i weekenden afviklet i Randers, med deltagelse, af 14 styrkeløftere fra Thisted Vægttrænings Forening.  Mesterskaberne var et ”Open”. D.v.s. at alle aldersgrupper konkurrerede i en og samme kategori. Ligeledes var det tilladt at bruge understøttende udstyr. En mulighed som dog kun et fåtal, og ingen fra Thisted, gjorde.

På spindesiden stillede to TVFere. I 63 kg klassen var det superveteranen, 63 årige Lise Madsen som snildt kunne være bedstemor til klassens øvrige deltagere. Den modne dame løftede 80 kg i squat, 47,5 kg i bænkpres og hele 135 kg i dødløft, hvilket var en uofficiel tangering af verdensrekorden for masters 3 (60-69 år). Totalt opnåede Lise 262,5 kg som sikrede hende en samlet 3 plads og disciplinsølvmedalje i dødløft.

Kathrine Dahl var til start i 72 kg klassen. Og Kathrine som kun er junior leverede en gedigen præstation med en lang række personlige rekorder. Hun klarede 100 kg i squat, 57,5 kg bænkpres og 127,5 kg i dødløft. Totalt 285 kg. Kathrine blev nr. 4 i klassen, hvor hun var yngste deltager, og i bænkpres blev det til en disciplinbronzemedalje.

I 66 kg klassen var den unge subjunior Jesper Pedersen alene i klassen. Og det fejrede han med et fuldt hus af personlige rekorder. 90 kg i squat, 60 kg i bænkpres, 115 kg i dødløft og totalt 265 kg. Det gav i sagens natur guldmedaljer i både totalen og alle 3 discipliner.

I 74 kg klassen var Kristinn Arnason tilmeldt både lørdagens JM i trekamp og søndagens ditto i bænkpres. Og Kristinn leveredere en solid præstation med 140 kg i squat, 115 kg i bænkpres, hvor han sparede sig til søndagens JM bænkpres,  og 175 kg i dødløft. Totalt 430 kg og en 5. plads, mens det blev til disciplinsølvmedalje i bænkpres.

83 kg klassen havde repræsentation af Dannie Kyllingsbæk og Patryk Bolek. Dannie som startede dagen lidt småsyg kom sig gevaldigt og præsterede PR hele vejen rundt med 167,5 kg i squat, 122,5 kg i bænkpres, 192,5 kg i dødløft og totalt 482,5 kg som placerede ham som nr. 9. Patryk Bolek som efter en langvarig skade var tilbage med lovende takter i sin første klassiske optræden. 190 kg i squat, 135 kg i bænkpres og 250 kg i dødløft gav Patryk en samlet 4. plads, med bronze i bænkpres og sølv i dødløft. Der var dog intet der tydede på, at dagen skulle ende godt for Patryk da han ankom til Randers, f Ved afgangen fra klubben kl. 05.00 lørdag morgen, havde hans søvnige holdkammerat Thomas Zoega nemlig sat Patryks taske på fortovet ved siden af sin bil, fremfor i bagagerummet. Så gode råd var dyre i Randers, hvor gode holdkammerater og sportslige konkurrenter lånte Patryk de fornødne beklædningsgenstande, så han kunne deltage.

I 93 kg klassen havde Leon Sivert Simonsen ligeledes en fremragende dag med masser af personlige rekorder. Med 205 kg i squat, 140 kg i bænkpres, 215  kg i dødløft opnåede ”Sivert” totalt, med overskud, 560 kg og en samlet 5 plads.

I 105 kg klassen var det en anden af TVFs helt unge ”krigere” som blev kastet for løverne. Filip O. Andersen er som klubkammeraten Jesper i 66 kg klassen født i 2000, hvilket gjorde de to til mesterskabets to yngste deltagere. Men det lod Filip sig ikke kyse af, og han satte PR i alle discipliner samt totalt. 125 kg i squat, 75 kg i bænkpres og 145 kg i dødløft gav totalt 345 kg og en 9. plads til Filip.

I 120 kg klassen var Casper Futtrup med en kropsvægt på ”kun” 107 kg, klart letteste mand. Alligevel blev det en fantastisk dag for ”Futte” da han satte ny PR i squat med 262,5 kg, klarede 172,5 kg i bænkpres, satte ny PR i dødløft med 275 kg og ny PR totalt med 710 kg. Totalt vandt Casper bronze mens det blev til sølv i squat og dødløft.

I samme klasse stillede subjunioren Marcus Boesen til start. Og den meget unge store kleppert imponerede alt og alle i sit første trekampsstævne, da han med overskud slettede 3 af 4 danske subjuniorrekorder. 17 årige Marcus lagde 5 kg til den danske rekord i squat da han let klarede 220 kg. I bænkpres lagde han ligeledes 5 kg til rekorden med et løft på 152,5 kg. I dødløft klarede han ligeledes let 240 kg, som dog er 15 kg fra rekorden, som helt sikkert står for fald næste gang. Totalt hævede Marcus rekorden fra 595 kg til 612,5 kg og blev nr. 5 i klassen.

Dagens tungeste TVFer var Thomas Zoega som, efter at være blevet tilgivet af Patryk for ”nummeret” med Patryks taske, leverede en helstøbt indsats med flere personlige rekorder. 222,5 kg i squat, 165 kg i bænkpres og 245 kg i dødløft gav Thomas en total på 632,5 kg og en samlet bronzemedalje. I squat blev det til bronze mens det i dødløft blev til sølv.

Søndag var det så JM i bænkpres der blev afviklet. Her stillede TVF med 3 mand til start, herunder en genganger fra lørdagen, Kristinn Arnason, som i 74 kg klassen blev en sikker jysk mester med et løft på 135 kg. Hele 22,5 kg foran nr. 2.

I 83 kg klassen satte Patrick Poulsen PR med et løft på 95 kg som placerede ham på 4. pladsen.

I 93 kg klassen vandt subjunioren Jonathan Kristensen bronze med et løft på 90 kg

 

Tilbage

Seneste nyheder

  • Velkommen til Benedicte. Vores nye Zumba instruktør

    Der har længe været efterspørgsel på et Zumba aftenhold, og nu er det her....

    Hver mandag fra 19.15-20.15 står Benedicte klar til at danse med jer!

    Benedicte er 25 år og kommer fra Mors. Hun har d…

    Læs mere
  • DM medaljer og pokaler

    For tredje weekend i træk var styrkeløfterne fra TVF i aktion. Hvor det for to uger siden var de jyske mesterskaber i trekamp, og ugen efter de nordiske mesterskaber, hvor Benjamin Falgreen Andersen o…

    Læs mere
  • Udvidede åbningstider fra d. 1/10-2018

    Efter en lang række opfordringer vil vi fra den 1/10 - 31/12, på forsøgsbasis indføre udvidede åbningstider. Bliver forsøget en succes vil åbningstiderne blive permanente. Den beslutning foretages med…

    Læs mere
  • 2 nordiske mestre fra Thisted VF

    Thisted Vægttrænings Forenings 2 unge landsholds styrkeløftere Benjamin Falgreen Andersen og Marcus Boesen har i aften begge vundet guld ved de nordiske mesterskaber i styrkeløft for subjuniorer og ju…

    Læs mere
  • JM i klassisk styrkeløft - to spændende dage i Aalborg

    TVF stillede, ved de jyske open mesterskaber i klassisk styrkeløft som blev afholdt i Aalborg i weekenden, med et stort hold. At mesterskabet var et ”open” betyder at der ikke er aldersinddeling, men …

    Læs mere
Se alle nyheder