Tilbage Historiske resultater af Boesen

Historiske resultater af Boesen

Fantastisk DM weekend med "styrkeløft historiske" resultater af Marcus Boesen, og en lang række andre flotte resultater af TVF holdet

Tre lange dage i Rødovre, tog sin begyndelse da en stor del af TVF holdet, i en minibus fra Højland Biler, fredag kl. 10.00, fra klubben på Munkevej, satte kurs mod Rødovre og årets danske mesterskaber i klassisk styrkeløft. Og inden bussen igen, natten til mandag, returnerede til Thy var det begrænset med hvile, der kom holdet til dels.Men resultaterne var hele turens anstrengelser værd.

Først og fremmest vil én præstation stå printet i hukommelsen. Og den blev leveret af Marcus Boesen som, trods det, at han kun er 2. års junior, lørdag stillede op i den åbne klasse (senior) for at udfordre de voksne drenge, heriblandt landsholds løftere. Og udfordret, det var hvad de blev. For den unge "opkomling" lagde hårdt fra land i den første disciplin, hvor han med 310 kg satte ny dansk Open rekord (og dermed naturligvis også juniorrekord) . Samtidig var de 310 kg det tungeste squat nogensinde præsteret af en dansk klassisk styrkeløfter, uanset alders kategori og vægtklasse. I bænkpres skuffede Marcus sig selv ved "kun" at klare 190 kg, hvilket dog var tæt på PR. Og da Marcus så i sit andet dødløft klarede 300,5 kg faldt også den danske total rekord, både i vægtklassen og "All over". Med den imponerende rekord total på 800,5 kg er Marcus Boesen fra Thisted nu den første og eneste dansker der har nået "800 kg grænsen". Og det endda som 2.
årsjunior, med 3 år tilbage i kategorien .

Men allerede fredag kl. 15.00, var de to første TVFere i ilden. Det var mastersløfterne Lise Madsen og Stephan Vorup. 
68 årige Lise Madsen sikrede sig i -63 kg klassen endnu en DM titel med en total på 250 kg (75 kg i squat, 45 kg i bænkpres og 130 kg i dødløft) og brugte samtidig DM som opvarmning til VM masters i Sverige om små to mdr. hvor hun spåes gode medaljechancer i sin alders kategori.

Stephan Vorup kunne ligesom Lise Madsen, føje endnu en DM titel til en særdeles stor samling, da han i +120 kg klassen, Masters 1 efter uventet hård modstand fra Videbæks Allan Madsen, med en total på 675 kg (325-167,5-272,5) trak det længste strå, og sikrede sig guldet, og pokalen som bedste masters 1 herre på kropsvægt points.

Lørdag var, foruden Marcus Boesen, også Matti Christensen, Jukka Rysgaard, Kathrine Holm Dahl og Tobias Kokholm i konkurrence i den åbne klasse.

Matti Christensen benyttede DM som optakt til en særdeles travl international perioden, hvor han først skal en smuttur til Tokyo til VM i bænkpres, for kun lige at nå hjem, inden kufferten igen skal pakkes, og turen går mod VM i klassisk trekamp i Helsingborg.
Men selvom DM kun var opvarmning til to gange VM, tog Matti det langt fra afslappet. Med solide og sikre 250 kg i squat, ny dansk rekord i bænkpres på 196 kg (en forbedring på 0,5 kg af hans egen gamle rekord) og endelig 222,5 kg i dødløft endte totalen på hele 668,5 kg, mere end 100 kg foran "feltet" af forfølgere i -74 kg klassen. Foruden DM titlen sikrede Matti sig også pokalen som bedste løfter på kropsvægts points på tværs af vægtklasser.

I 93 kg klassen leverede Jukka Rysgaard, en fornem serie med 230 kg i squat, 167,5 kg i bænkpres og 250 kg i dødløft. Totalen på 647,5 kg rakte til en massiv personlig rekord og en 7. plads i den 14 mand store klasse.

Tobias Kokholm stillede efter en trekamps pause, igen til start i 105 kg klassen. Og med en total på 617,5 kg (215-142,5-260) sluttede Kokholm på 7. pladsen.

Dagens eneste TVF pige, Kathrine Holm Dahl leverede i -72 kg klassen et perfekt stævne med en lang række personlige rekorder, 130 kg i squat, 72,5 kg i bænkpres og ikke mindre end 160 kg i dødløft. Totalt blev det også PR med 362,5 kg og en 4 plads i det stærke felt af damer

Søndag var det så sub-juniorer og juniorernes tur til at kæmpe om DM medaljer. Og TVFs yngste skud på stammen sub-junioren Karoline Grønkjær Riis, åbnede ballet i -63 kg klassen, hvor hun i sin DM debut sikrede sig guldet med en total på 195 kg (77.5-42,5-75).

Den nordiske sub-juniormester, og danske mester i udstyrs kategorien, Benjamin Fallgren Andersen i -83 kg klassen havde den dårligst tænkelige optakt til DM. Han kom direkte til Rødovre fra lufthavnen, efter en uges studietur til Gerorgien som havde kostet både kg energi. Alligevel formåede han at præster et fornuftigt resultat på 495 kg totalt (195-110-190). Dog ikke nok til at sikre sig guldet, men en sølvmedalje var absolut tilfredsstillende i lyset af optakten.

Juniorløfteren Bernodus Snorrason havde i -93 kg klassen, en forrygende dag i Rødovre. Med 215 kg i squat, 130 kg i bænkpres og 242,5 kg i dødløft blev det til ny personlig rekord med totalt 587.5 kg, og en flot og lidt overraskende sølvmedalje efter >København SKs landsholdsløfter Rasmus Winther som skal til VM.

Marcus Boesen, som jo allerede havde leveret varen i den åbne (senior) kategori om lørdagen, stillede op for at sikre sig sin anden guldmedalje, og løftede kun et enkelt forsøg i hver disciplin for at kunnne kalde sig både dansk junior og seniormester 2019.

Tilbage

Seneste nyheder

  • Åbningstider i Påsken 2019

    Torsdag d. 18/4:   Kl. 9-17

    Fredag d. 19/4:     Kl. 9-17

    Lørdag d. 20/4:     Kl. 9-17

    Søndag d. 21/4:    Kl. 9-17

    Mandag d. 22/4:    Kl. 9-17

    HOLDTRÆNING:

    Torsdag d. 18/4: Kl. 9.15-10.15    Puls…

    Læs mere
  • Bo Christensen 50 år

    En Ninja fylder rundt.

    Ganske vist er Bo Christensen klubbens helt egen Ninja. Men han undgår ikke - som Ninjaer har for vane - at blive set når han den 21. april, bliver den næste klublegende der ru…

    Læs mere
  • Historiske resultater af Boesen

    Fantastisk DM weekend med "styrkeløft historiske" resultater af Marcus Boesen, og en lang række andre flotte resultater af TVF holdet

    Tre lange dage i Rødovre, tog sin begyndelse da en stor del af TV…

    Læs mere
  • Casper "Futte" Futtrup 30 år d. 4. april

    For 13 år siden trådte en meget ung mand- med fuldskæg og hår på ryggen - ind ad døren i Studie 7/TVF. Den unge mand var på anbefaling af klublegende, Dan "The MAN" Kristensen, som så en "future star"…

    Læs mere
  • Referat af Generalforsamlingen afholdt den 22. februar 2019

    Pkt. 1.           

    Valg af Dirigent: Bo Hove foreningens kasserer, har i mange år været selvskreven til posten som dirigent. Og igen i år faldt valget, uden modkandidater på Bo som efter at have sikr…

    Læs mere
Se alle nyheder