Tilbage DM medaljer og pokaler

DM medaljer og pokaler

For tredje weekend i træk var styrkeløfterne fra TVF i aktion. Hvor det for to uger siden var de jyske mesterskaber i trekamp, og ugen efter de nordiske mesterskaber, hvor Benjamin Falgreen Andersen og Marcus Boesen deltog med det danske landshold- og vandt, var det i denne weekend så blevet tid til årets danske mesterskaber i disciplinen klassisk bænkpres som blev afviklet i Aalborg, hvor Sportshøjskolen var værter, og deres nybyggede hal dannede en god rummelig ramme om mesterskaberne.

Thisted Vægttrænings Forening stillede til start i Aalborg med et stort hold bestående af både piger og drenge fordelt i alderskategorierne fra sub-junior (de yngste) til Masters (de ældste).
Og dagens høst af medaljer og titler viste sig så sandelig at være hele turen til Aalborg værd, da thyboerne sidst på dagen igen kunne drage mod vest, med bagagen fyldt af medaljer og pokaler.

De individuelle resultater for TVFerne blev 4 guld, 3 sølv og 1 bronze samt en 4. plads:

 

Danske mestre:
Sub-Junior piger:        Smilla Lyhne, DM guld i -84 kg klassen med et løft på 67,5 kg

Sub-Junior drenge:     Benjamin Falgreen Andersen, DM guld i -93 kg klassen med et løft på 112,5 kg

Junior piger:               Mathilde Møller Pedersen, DM guld i -84 kg klassen med et løft på 57,5 kg

Senior herrer (Open): Kristinn Arnason, DM guld i -74 kg klassen med et løft på 125 kg

 

DM Sølv:
Junior piger:              Julie Myrup Nielsen, DM sølv i -63 kg klassen med et løft på 45 kg

Junior herrer:            Andreas Bidstrup Hovmark, DM sølv i -105 kg klassen med et løft på 125 kg

Masters I herrer:        Dan Kristensen, DM sølv i -74 kg klassen med et løft på 132,5 kg

 

DM Bronze:
Senior herrer(Open): Leon Sivert Simonsen, DM bronze i -93 kg klassen

                                  Tobias Toft Kokholm blev desuden nr. 4 i klassen

 

Pokaler:
Men det var ikke kun medaljer TVFerne kunne bringe hjem fra togtet til Aalborg. For sub-juniorerne og juniorerne fra TVF endte nemlig øverst på podiet som mesterskabernes bedste klub i alderskategorien, mens TVFs herrer opnåede en 3. plads i senior herrernes holdkonkurrence.

Der var også uddeling af pokaler for årets bedste løfter i de forskellige kategorier i disciplinen klassisk bænkpres (denne kåring foretages altid ved DM og gældende for det forgående kalenderår, 2017). Her snuppede TVF pokalen i to af kategorierne, da Marcus Boesen blev hædret som den bedste sub-junior og Matti Christensen som bedste junior

 

Tilbage

Seneste nyheder

  • Thomas Zoega 30 år

    Thomas Zoega Thomsen, den randrusianske slagter, fandt sin helt egen fodermester i Thy da han aftjente sin værnepligt ved Beredskabstyrelsen, og blev thybo, og styrkeløfter i nævnte rækkefølge. I klub…

    Læs mere
  • Bo Hove 50 år

    Årene er gået - næsten sporløst - hen over endnu én af Thisted Vægttrænings Forening/Studie 7s koryfæer. For snart 35 år siden, tilbage i midtfirserne, som elev på Thisted Gymnasium, løftede han d…

    Læs mere
  • Ny holdplan gældende fra uge 8-22

     Findes i menuen "Holdplan" i menubjælken....

    Læs mere
  • Åbningstider i Julen 2018

    Se dem her, og i menuen "Åbningstider"

    Læs mere
  • TVF vinder DM finalen for hold

    Billedet herover: TVFs danske holdmestre 2018. Fra venstre Patryk Bolek, Matti Christensen og Marcus Boesen

    2018 har for Thisted Vægttrænings Forenings styrkeløftere været et år med en lang række af …

    Læs mere
Se alle nyheder