Tilbage Dan "The Man" vinder DM guld

Dan "The Man" vinder DM guld

Thisted Vægttrænings Forenings gamle kæmpe Dan "The Man" Kristensen, er en af dansk styrkeløft forbunds mest vindende atleter nogensinde, med et hav af danske mesterskaber i trekamp, bænkpres og for hold. Samt som landsholdsløfter, deltagelse ved et stort antal nordiske, vesteuropæiske, europæiske og verdensmesterskaber. Alsammen opnået over en periode som strækker sig over 30 år og 4 årtier, lige fra hans debut som 16 årig i 1986, og frem til skrivende stund i dette herrens år 2016. 
Hans danske rekord i dødløft i 82,5 kg klassen, på 300 kg er historisk. Både fordi ingen anden har præsteret noget lignende og fordi 82,5 kg klassen ikke eksisterer mere, og de dengang gældende rekorder står nedfældet på gulnet pergament som kulturarv til eftertiden.

Men efter de seneste 4 år, at have trænet "let motion" pga en ryg som bærer præg af 30 års slid med tunge vægte og jobbet som lastvognsmekaniker havde den gamle cirkushest "The Man" fået mod på at betræde manegens savsmuld endnu engang ved DM Masters i Aalborg. Og i en MEGET let udgave stillede Dan op i 83 kg klassen med en kropsvægt på kun 74.2 kg, og altså kun 200 gram over grænsen til 74 kg klassen, og uden brug af udstyr, altså "klassisk". Dog var den gamle røde tricot og de russiske blå/hvide vægtløftnings sko fra EM i Horsens 1992 blevet tilbagelånt fra Thisted Museum i dagens anledning

I squat, hvor ryggen driller mest, nøjedes Dan med 125 kg, mens han i bænkpres klarede 132,5 kg i fornem stil. I den gamle paradedisciplin dødløft demonstrerede Dan Sublim teknik med 175 kg. Han ville også have haft 200 kg med, men det opgav han fornuftigt, da ryggen sagde stop. At "The Man" holdt lidt igen på belastningen forhindrede ham dog ikke i, at give de unge en demonstration i teknisk udførelse af de 3 discipliner.

Totalt blev 432,5 kg og endnu et dansk mesterskab (i Masters 1 kategorien) til samlingen blev dagens udbytte for "The Man". Og han har fået mod på at genoptage karrieren for alvor igen. Men det bliver sandsynligvis med fokus på bænkpres, hvor belastningen af ryggen er begrænset.

Se Dans 132,5 kg bænkpres her: 

Tilbage

Seneste nyheder

  • TVF vinder DM finalen for hold

    Billedet herover: TVFs danske holdmestre 2018. Fra venstre Patryk Bolek, Matti Christensen og Marcus Boesen

    2018 har for Thisted Vægttrænings Forenings styrkeløftere været et år med en lang række af …

    Læs mere
  • Jule Diplomstævne

    I dag afholdt styrkeløfterne diplomstævne hvor alle var velkomne, også - måske endda især- klubbens øvrige medlemmer. Stævnet var med tillempede regler (som vi jo desværre også i ny og næ har oplevet …

    Læs mere
  • TVF divisionshold klar til DM finalen

    TVFs senior- og juniorhold løste begge ved divisionsturneringen sidste runde i Horsens, billet til årets DM finaler for hold den 8. december i København, hvor turneringens 4 bedste hold i hhv senior o…

    Læs mere
  • Maraton Cykling d. 27/10-2018

    Igen en gang var der lørdag d. 27/10 inviteret til 3 timers maraton cykling i Studie 7. Denne gang var værterne Christa, Heidi og Lise som på skift udfordrede deltagerens formåen og ikke mindst musiks…

    Læs mere
  • Europamester med verdensklasse

    Matti Christensen, TVFs regerende junior verdensmester i klassisk bænkpres og junior europamester i klassisk 3 kamp har har ved EM i bænkpres i Hamm, Luxembourg,  leveret sin i forvejen flotte karrier…

    Læs mere
Se alle nyheder