Tilbage 70 år (1)

70 år (1)

Klaus Brostrøm, TVFs formand gennem 35 år, fylder d. 4. september 70 år.

Klaus er indbegrebet af en " levende klublegende". Tilbage i 1983 var han medstifter af Thisted Vægttrænings Forening / Studie 7, som han i de mellemliggende 35 år har varetaget, og stadig varetager, posten som formand for. Og det ville næppe overraske mange om Klaus også opnår at fejre 50 år som formand for sin forening. Han er nemlig stadig særdeles aktiv som både formand og træner for bl.a. de unge fægtere.

Med Klaus som formand har TVF gennemgået en markant udvikling. I foreningens første leveår, tilbage i 80erne, var TVF en forening som af mange ikke blev anerkendt som værende en forening på lige fod med kommunens øvrige folkeoplysende foreninger, og som endnu flere end ikke vidste var en forening, men troede var et kommercielt fitness center ejet af Klaus Brostrøm.

I dag, 35 år senere, er tvivlen ryddet af vejen og TVF anerkendes på lige fod med kommunens øvrige næsten 300 foreninger. Med Klaus i front som engageret chef og inspirator har TVF nemlig udviklet sig til en mønster forening som for få måneder siden blev hædret af Thisted Kommune som "Årets forening 2017", begrundet i bl.a. foreningens loyale samarbejde med kommunen, åbenhed og vilje til at gøre plads til særligt udsatte grupper i lokalsamfundet, samt evnen til at skabe opmærksomhed om Thisted Kommune gennem sportslige resultater og arrangementer båret af massiv frivillig opbakning fra medlemmerne.

Man kan med en vis rimelighed sige, at Klaus Brostrøm har ledet foreningen sikkert gennem modgang og modvilje og med foreningen under hans ledelse, som en nutidig H.C.Andersen, genfortalt eventyret om "Den grimme ælling" der måtte gennemgå så megen spot og spe, før den sprang ud som en smuk svane.

Vi ønsker alle Klaus tillykke med dagen, med en dybfølt tak for 35 års tro tjeneste i og for Thisted Vægttrænings Forening / Studie 7. Og vi stævner trygt ud mod nye horisonter med Klaus som kaptajn og sikker rorgænger. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage

Seneste nyheder

  • Casper "Futte" Futtrup 30 år d. 4. april

    For 13 år siden trådte en meget ung mand- med fuldskæg og hår på ryggen - ind ad døren i Studie 7/TVF. Den unge mand var på anbefaling af klublegende, Dan "The MAN" Kristensen, som så en "future star"…

    Læs mere
  • Referat af Generalforsamlingen afholdt den 22. februar 2019

    Pkt. 1.           

    Valg af Dirigent: Bo Hove foreningens kasserer, har i mange år været selvskreven til posten som dirigent. Og igen i år faldt valget, uden modkandidater på Bo som efter at have sikr…

    Læs mere
  • Thomas Zoega 30 år

    Thomas Zoega Thomsen, den randrusianske slagter, fandt sin helt egen fodermester i Thy da han aftjente sin værnepligt ved Beredskabstyrelsen, og blev thybo, og styrkeløfter i nævnte rækkefølge. I klub…

    Læs mere
  • Bo Hove 50 år

    Årene er gået - næsten sporløst - hen over endnu én af Thisted Vægttrænings Forening/Studie 7s koryfæer. For snart 35 år siden, tilbage i midtfirserne, som elev på Thisted Gymnasium, løftede han d…

    Læs mere
  • Ny holdplan gældende fra uge 8-22

     Findes i menuen "Holdplan" i menubjælken....

    Læs mere
Se alle nyheder